Første søndag efter Helligtrekonger den 9. januar kl. 10:30.

Ved Erik Grønvall Kempfner.

De skærpede retningslinjer, der er blevet indført den 17. december 2021 og som gælder til den 17. januar 2022, rammer også vores kirke. Vi beklager, men for deltagelse i gudstjenesten har vi måttet indføre følgende forholdsregler:

* Max. deltagerantal på 80. Dette skiltes på kirkedøren.
* Brug af mundbind undtagen når man sidder.
* Holde 2 meters afstand.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus.

De bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

Markusevangeliet 10,13-16