Første søndag i advent - højmesse søndag den 28. november kl. 16:00.

Ved Erik Grønvall Kempfner.

Søndag den 28. november bydes det nye Kirkeår og Adventstiden velkomment med en musikgudstjeneste i Hylleholt Kirke kl. 16.00, hvor Ro-ko-go-koret vil medvirke og løfte gudstjenesten med masser af dejlig sang. Ordet advent kommer af det latinske Adventus Domini, som betyder Herrens komme. Det latinske ord adventus blev oprindeligt brugt om en romersk feltherres hjemkomst, efter han havde besejret rigets fjender, f.eks. om Cæsar. I adventstiden forbereder man sig til julen, hvor man fejrer, at Jesus Herren kommer til verden. Derfor var adventstiden oprindeligt en langt mere stille tid, end den er for de fleste i dagens Danmark – med gave- og juleræs.

Derfor vil vi gerne have lov at byde det nye Kirkeår og Adventstiden velkomment med en musikalsk gudstjeneste ud over det sædvanlige. Efter gudstjenesten inviterer menighedsrådet på glög og æbleskiver og måske endda brunkager i Hylleholt Sognehus.

Alle er velkomne.